Cykelpladsbillet
Tag cyklen med i InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+- og regionaltog.
I en testperiode kan du tage din cykel gratis med i regionaltoget på Kystbanen mellem Helsingør og Næstved - uden for myldretid. Læs mere om tilbuddet her
Cykelpladsbillet
Tag cyklen med i InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+- og regionaltog.
I en testperiode kan du tage din cykel gratis med i regionaltoget på Kystbanen mellem Helsingør og Næstved - uden for myldretid. Læs mere om tilbuddet her
• Cykelpladsbilletten dækker cyklens rejse og adgang til plads i InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+ og regionaltog.
• Gælder også for (el-)løbehjul, der ikke kan klappes sammen.
• Det er gratis at tage cykel med i S-tog. Du kan derfor ikke reservere plads.
• Find cyklens plads med det samme - du kan se vogn- og pladsnummer på cykelpladsbilletten
• Cykelpladsbilletten koster 20 kr. uanset, hvor langt du rejser med din cykel. Billetten kan købes i DSB's app, i billetautomaterne eller 7-Eleven på stationerne.
Stadig gratis i S-toget
I S-toget kan du altid tage cyklen med gratis. Alle ugens dage. Kig efter de særlige cykelvogne, som ofte er forrest, bagerst eller midt i toget.
Du kan ikke reservere plads til din cykel i S-toget, men står du ved cykelsymbolet på perronen, så stopper cykelvognen ud for dig. Selv i myldretiden er der som regel plads til cykler. Det er altid togpersonalet, som vurderer, om der er plads til din cykel.
Tilbagebetaling
Hvis du har købt cykelpladsbillet i billetautomat på stationen, 7-Eleven på stationen eller i DSB Salg og Service, kan cykelpladsbilletten tilbagebetales før togets planmæssige afgangstid i 7-Eleven på stationen eller i DSB Salg og Service.
Hvis du derimod har købt cykelpladsbillet i DSB's app, kan du få cykelpladsbilletten tilbagebetalt dagen før afrejse direkte i appen. Er cykelpladsbilletten købt sammen med en anden billet i DSB-appen, følger cykelpladsbilletten billettens tilbagebetalingsregler. Der tages ikke gebyr for refundering af cykelpladsbilletten.
DSB Billetautomat
LUKDer er en DSB Billetautomat på alle vores stationer.
I Billetautomaten kan du købe:
Enkeltbilletter
Voksen
Barn (0-11 år)
Barn (12 - 15 år inkl.)
Hund (købes som barn (12-15 år))
Ung (gælder ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i Nordjylland, samt strækningerne Esbjerg-Varde-Nørre Nebel og Vemb-Lemvig-Thyborøn banen)
Pensionist 67+-billet
Cykelpladsbillet
Pladsbillet
Billet og Pladsbillet kan købes 2 måneder i forvejen.
Der skal altid indgå en togstation i din rute, for at vi kan udstede en billet.
Billetterne sælges til DSB og GoCollective-stationer samt lokalbaner uden for det takstområde, som stationen ligger i.
Automaten sælger også voksen- og børnebilletter til lokale trafikselskaber ved rejser inden for det pågældende takstområde. Pensionist 67+-billetter til lokale trafikselskaber kan købes i takstområder, hvor denne billettype findes.
Sjælland, Lolland, Falster og Møn (inkl. Hovedstadsområdet)
Ud over de nævnte produkter kan du i Billetautomater som står i Hovedstadsområdet (zone 1-99) også købe Enkelt- og Returbilletter til stationer i Skåne (efter Øresundstakstsystemet). Endelig kan du også forny DOT Pensionistkort (inden for zone 1-99).
Ungdomsbillet findes ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn:
- Har du et gyldigt Ungdomskort, skal du købe en billet til et barn (12-15 år)
Sønderjylland
De Billetautomater der står i Sønderjylland sælges også enkelt- og returbilletter til Nordtyskland via Tønder. Billetten er gyldig til rejse i GoCollective, RB, SH, NOB og neg's tog.
Nordjylland
Ungdomsbillet findes ikke i Nordjylland.
Afhentning
Billetter, Pladsbilletter, som du har bestilt i DSB Netbutik eller i DSB Kundecenter, kan afhentes med bookingnummeret og betales i automaten.
Betaling
Det findes billetautomater fra forskellige togselskaber på stationerne, alt efter hvilket selskab der kører på strækningen. Derfor kan det variere, hvilke betalingsmidler der kan benyttes. Læs mere billetautomaterne og deres betalingsmidler, på dsb.dk/billetautomater.
For køb i DSBs billetautomater kan betales med alle danske mønter eller med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, MasterCard, Maestro og VISA Electron.
Automaten tager kort udstedt i udlandet af typen: VISA, Eurocard og MasterCard.
Betaling med mønter og kort kan ikke kombineres i samme køb. På udvalgte stationer kan der betales med sedler.
Adgang med cykelpladsbillet
Det er altid togpersonalet, som vurderer adgang til tog under hensyn til øvrige rejsende, sikkerhed og pladsforhold på den konkrete afgang
Kan medbringes
- Almindelige 2-hjulede (el-)cykler og foldecykler
- (El-)løbehjul som ikke kan klappes sammen og/eller er for store til at medbringe efter regler for bagage
- Handicapcykler – se regler for handicapcykler
Kan ikke medbringes
- Særligt pladskrævende køretøjer, såsom ladcykler (fx med fastmonteret lad der er større end en almindelig cykelkurv), påhængsvogne, longjohns, tandemcykler, liggecykler, fatbikes (fx MATE X) og andre store cykler
- Køretøjer, der drives med benzin eller anden let antændeligt brændstof
- El-knallert, OBG Rides (Elscooter) og Segway Personal transporters
- Børnecykler uden stelnr. Under 30X60X100 kan frit medbringes som bagage
Særligt for handicapcykler og hjælpemidler
Der er særlige regler, hvis du skal have hjælpemidler, herunder handicapcykler med i toget.
Få en nøgle til cykelskuret på stationen
Skal du ikke have cyklen med i toget, kan du på flere stationer parkere den i et cykelskur med lås. Med DSB Plus kan du tilmelde dit telefonnummer eller dit rejsekort og bruge det som nøgle til cykelskuret.
+ Mere om aflåst cykelparkering
Find svar nedenfor eller kontakt kundeservice
Spørgsmål & svar
-
Her finder du en visuel guide i, hvordan du bestiller en cykelpladsbillet i DSB's app.
-
Når du køber en cykelpladsbillet fremgår vogn og pladsnr. på cykelpladsbilletten som købes i DSB's app.
Du kan stille din cykel i de særlige områder til cykler, barnevogne og kørestole. Kig efter skiltning på stationen og perronen samt piktogrammet af en cykel på toget, så finder du nemt den rigtige vogn.
Du kan ikke reservere plads til cyklen i S-tog eller tog som indgår i Øresundstrafikken. Det er altid togpersonalet, som vurderer, om der er plads. -
Foregår din rejse kun med DSB-tog (DSB InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+ og regionaltog) skal du ikke tjekke din cykel ind på dit rejsekort, men købe en DSB Cykelpladsbillet.
Det er gratis at tage din cykel med i S-toget, så her skal du hverken have cykelpladsbillet, eller checke din cykel ind.
Hvis du checker cyklen ind på en rejse eller på en del af en rejse, hvor det er gratis at have cykel med, kommer du til at betale for cyklen.
Skal du på hele (eller dele af) din tur rejse med GoCollective-tog eller Metro, kan der gælde andre regler for disse selskabers andel af rejsen.
-
Vi anbefaler altid, at du undersøger de lokale trafikselskabers regler, da der kan være særlige adgangskrav, spærretider eller lignende, som kan have betydning for din rejse.
Der kan herudover være særlige lokale billetter eller gratis strækninger, som vil være mere fordelagtige for dig at vælge.
- GoCollective Cykelbillet til GoCollective-tog kan købes i DSB billetautomat sammen med cykelpladsbillet.
- Øresunds Cykelbillet kan købes i DSB billetautomat sammen med cykelpladsbillet.
- Bornholms Cykelbillet kan købes ved henvendelse til 70131415 sammen med cykelpladsbillet.
-
Der er kun begrænset plads i toget, og særlig i myldretiden er der mange, der vælger at tage cyklen med.
I S-toget kan du frit tage cyklen med. Er der ikke plads til din cykel i flexrummet, må du forsøge at placere dig ved et andet flexrum eller vente på næste tog. Du må kun have én cykel med.
I DSB InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+ og regionaltog kræves der altid en cykelpladsbillet, men så er du også sikret en plads.
Det er altid personalet i toget, som med hensyn til de øvrige rejsende og sikkerheden i toget, afgør, om der er plads i toget til din cykel. Du kan derfor ikke altid være sikker på at få din cykel med i toget.
-
Det kan ske, at DSB af en eller anden årsag er nødsaget til at aflyse eller ændre din adgang (fx på grund af forsinkelse, manglende vogn, sikkerhed).
Her kan du vælge at:
- benytte samme cykelpladsbillet til den først mulige togafgang efter din planlagte afgang.
- ikke benytte cykelpladsbilletten – og få den tilbagebetalt ved at henvende dig til DSB’s Kundecenter og få cykelpladsbilletten tilbagebetalt
-
Nej, det er desværre ikke muligt at medbringe cykel i SJ-tog. Har du en sammenklappelig cykel, kan du tage den med som bagage på alle SJtog.
-
Hvis du har købt cykelpladsbillet i billetautomat på stationen, 7-Eleven på stationen eller i DSB Salg og Service, kan cykelpladsbilletten tilbagebetales frem til 30 min før afgang samme steder.
Hvis du derimod har købt cykelpladsbillet i DSB's app, kan du få cykelpladsbilletten tilbagebetalt dagen før afrejse direkte i appen. Der tages ikke gebyr for refundering af cykelpladsbilletten.
-
Ja, du kan tage foldecykel eller sammenklappeligt løbehjul med gratis, såfremt det er sammenklappet under hele rejsen, og kan placeres således at det ikke er til gene eller fare for andre medpassagerer, fx på gulvet (under eller mellem sæderne).Kan dit løbehjul ikke klappes sammen, må det medtages som håndbagage, hvis det ikke overstiger målene 100x60x30.Er dette ikke muligt, så bliver dit løbehjul sidestillet med en cykel, hvilket betyder, at der er krav om en cykelpladsbillet.Når du rejser med foldecykel eller sammenklappeligt løbehjul skal der udvises hensyn overfor dine medpassagerer ift. størrelsen af foldecyklen/løbehjulet og placering af dette ved og i toget. Det er:
- at du har klappet løbehjulet sammen, inden du stiger på toget
- at du venter med at folde løbehjulet ud, til du er steget af toget
- at du er opmærksom på din medrejsende ved ind- og udstigning
Kan din foldecykel eller dit løbehjul ikke sammenklappes eller er større end håndbagage målene, svarer det til at tage en cykel med, og du skal derfor have en cykelpladsbillet, hvis du rejser med IC, ICLyn, Lyn+ eller regionaltog.
Rejser du med S-tog eller med tog over Øresund er der ikke krav om cykelpladsbillet. -
Hvis du har en gyldig cykelpladsbillet hjælper DSB dig videre, når vi bliver nødt til at indsætte togbusser. Da der er begrænset plads i togbussernes bagagerum, bliver DSB nødt til at prioritere barnevogne og større bagage i disse.
Du vil således kun lejlighedsvist have mulighed for at medbringe din cykel i togbussen. Du skal derfor henvende dig til chaufføren og forhøre dig.
Hvis det ikke er muligt at få cyklen med, skal du kontakte DSB’s kundecenter på 70 13 14 15, der vil hjælpe dig videre. -
Du kan kun medtage en sammenklappet cykelanhænger, hvis hjulene er taget af og det samlede mål ikke overstiger 30x60x100.
Anvender du en cykelanhænger til ét barn på samme vis som en barnevogn, kan du medbringe denne gratis, når pladsforholdene tillader det.
Det er altid togpersonalet, der vurderer, om der er plads og personalets anvisninger skal følges.
Ved rejse med IC og Lyntog skal du reservere en barnevognspladsbillet.
Læs mere om barnevognpladsbillet her -
I de fleste tog er der et fleksområde, hvor du kan placere din cykel eller barnevogn.
I alle S-tog er der Flexrum til cykler og barnevogne.
I nogle tog skal du have en pladsbillet, når du rejser med cykel eller barnevogn. -
Nedenfor finder du tabellen med antal cykler der kan medtages i det forskellige toptyper. Tallet er per togsæt.
Materieltyper og antal cykelpladser pr. togsæt
Togtype Antal cykelpladser IC3 (MF) Op til 6 IC4 (MG) Op til 6 IR4 (ER) Op til 10 DD (B/NK/ABS) Op til 4 OUT (ET) Op til 6 S-tog (SE) Op til 14 Stog (SA) Op til 28