Orange Fri
Få pengene tilbage med Orange Fri, hvis dine planer ændrer sig
Orange Fri
Få pengene tilbage med Orange Fri, hvis dine planer ændrer sig
✔ Jo før du køber, jo flere afgange til den gode pris.
✔ Sættes til salg ca. to måneder før rejsedagen.
✔ Gælder til en specifik afgang.
✔ Kan refunderes op til 30 min. før afgang.
✔ S-tog kan indgå som første eller sidste del af rejsen.
✔ En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis. Børn 12-15 år får 50% rabat.
Her kan du købe din Orange Fri-billet
Du kan købe din Orange Fri-billet på DSB.dk eller i appen.
Du har også mulighed for at køb din Orange Fri-billet i det betjente salg i Odense, Aarhus eller på København H. mod et gebyr på 40 kr.
Husk en pladsbillet, hvis du vil være sikker på at have en siddeplads i toget, eller at du kan sidde sammen med dem, du rejser med.
Dine fordele med Orange Fri
Med Orange Fri får du altid en god afgang til en god pris, når du bestiller i god tid - og så er den altid billigere end både DSB Standard og Rejsekort.
Er du i tvivl om en almindelig Orange-billet er mere dig?
Refundér din Orange Fri-billet
Du kan få tilbagebetalt din Orange Fri-billet frem til 30 min. før afgang. Din billet kan ikke direkte ændres, men bliver refunderet hvis dine rejseplaner ændrer sig. Det præcise tidspunkt fremgår af din kvitteringsmail og din billet.
Du skal være opmærksom på, at alle billetter i dit køb bliver refunderet. Har du købt din Orange Fri-billet i betjent salg, skal den refunderes i betjent salg senest 30 minutter før afgang, det koster et gebyr på 40 kr.
Ekstra rabat til børn, unge, studerende og pensionister
Orange Fri-billetten sælges til nedsat pris til børn under 16 år, unge mellem 16-25 år, studerende på en SU-berettiget uddannelse og rejsende fra 67 år. Husk legitimation til rejsen.
Rejser du med en hund, som ikke er i en taske, skal den rejse på en børnebillet.
Særligt om DSB Orange Fri
- Orange Fri-billetter sættes til salg ca. to måneder før rejsedagen.
- Billetten gælder kun på den valgte afgang (kan ikke ændres).
- Billetten kan refunderes op til 30 min. før afgang.
- Der er et begrænset antal Orange Fri-billetter, og priserne kan variere over tid. Det er ikke alle tog og strækninger, der kan købes Orange Fri-billetter til.
- Det er ikke muligt at tilkøbe DSB 1' på Orange Fri.
- Billetten gælder mellem DSB, GoCollective, NJ-stationer samt Skånetrafikens tog i Danmark, men ikke til bus, metro, letbane, lokal- og privatbane.
Spørgsmål & svar
-
Ja, du kan refundere din Orange Fri billet helt op til 30 minutter inden den afgang billetten er købt til.
Har du købt pladsbillet sammen med din Orange Fri-billet refunderes denne også.
Har du købt din Orange Fri-billet i betjent salg, skal den refunderes i betjent salg senest 30 minutter før afgang, det koster et gebyr på 40 kr.
-
Starter din rejse med S-tog, og er du usikker på, om du kan nå dit skift, må du benytte en afgang max. 30 minutter tidligere end den afgangstid, der er er fremgår af din rejseplan.
Slutter din rejse med S-tog, og er du usikker på, om du kan nå dit skift, må du benytte en afgang max. 30 minutter senere end den afgangstid, der er er fremgår af din rejseplan. Hvis du kan nå at skifte til et S-tog, der afgår tidligere end det der fremgår af din rejseplan, må du gerne benytte dette.
-
Nej, det er desværre ikke muligt at tilkøbe DSB 1' på hverken Orange eller Orange Fri – ønsker du at rejse på DSB 1' kan du i stedet vælge almindelig enkeltbillet eller rejsekort.
-
Det kan forekomme, at DSB af en eller anden årsag er nødsaget til at aflyse eller ændre (f.eks. forsinkelse) i den planlagte køreplan. I disse særlige tilfælde kan du benytte din Orange billet til afgangen, som ligger lige før eller lige efter din planlagte rejse/togafgang.
Du er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti, hvis du vælger at gennemføre din rejse.
Hvis du bliver mere end 60 min forsinket og ikke ønsker at gennemføre din rejse, kan du få tilbagebetalt din billet.
Hvis du har en Pladsbillet, kan togpersonalet hjælpe dig med at finde en plads, men du skal være opmærksom på, at vi desværre ikke kan garantere dig en ny plads.
Er det ikke muligt at finde en anden ledig plads til dig, kan du søge om refusion af din pladsbillet. -
Ja, børn må gerne rejse på en DSB Orange Fri-billet. Børn får yderligere 50% rabat på DSB Orange Fri. Husk at du som betalende voksen kan have op til to børn under 12 år gratis med på rejsen.
-
Ja, reglen om at et betalende barn kan tage et andet barn under 12 år med på rejsen gælder.