Pendler20

Til dig, som arbejder både ude og hjemme

Vælg Pendler20 når du

✔  Rejser 2-3 gange om ugen på samme strækning.

✔  Ønsker 20 valgfrie rejsedage inden for 60 sammenhængende dage.

✔  Vil rejse økonomisk og bæredygtigt.

 

Kort om Pendler20

Pendler20 er det nye pendlerkort til dig, som arbejder både ude og hjemme.

Et "almindeligt" Pendlerkort, giver dig et ubegrænset antal rejsedage indenfor din gyldighedsperiode, på din valgte strækning.

Med Pendler20 får du derimod 20 valgfrie rejsedage, som du kan bruge frit, og én ad gangen, inden for 60 sammenhængende dage på den strækning du har valgt. I gennemsnit plejer det at passe sådan, at skal du "kun" pendle 2-3 dage om ugen på samme strækning, så er Pendler20 produktet til dig.

Pendler20 kan købes i DSB's app og prisen på dit Pendler20 afhænger af den strækning du skal pendle på. Du kan finde din specifikke pris i appen, ved at finde Pendler20 under "Pendlerkort" og fremsøge din strækning. Du kan også bruge DSB Pendlertjek, til at sammenligne produkter og priser.

For at give dig som kunde mulighed for at have alternative rejseveje mellem dine relationer stemmer antallet af gyldighedszoner ikke altid overens med det antal zoner, som din pris er udregnet på baggrund af. Du kan fx betale for 10 zoner men have 14 gyldighedszoner på dit Pendler20. Dette er fordi systemet bag har udregnet de mest naturlige rejseveje mellem din startzone og destinationszone, og på den baggrund tildelt gyldighedszoner svarende til disse.

Find din pris på DSB Pendlertjek 

 

Det er nemt med Pendler20

Dit Pendler20 købes i DSB-appen, hvor du finder Pendler20 under fanen "Pendlerkort". Det er også her du fremsøger din strækning, og ser din specifikke pris. 

Du skal aktivere din rejsedag i appen, før du begynder din rejse. Når rejsedagen er aktiveret, kan du rejse ubegrænset på din valgte strækning indtil kl. 03.59.

Find og køb Pendler20 i DSB's app

Hvilket pendlerprodukt passer bedst til dig

 

Pendler20

Vælg Pendler20, når du...

  • Rejser 2-3 gange om ugen på samme strækning
  • Ønsker 20 valgfrie rejsedage inden for 60 sammenhængende dage
  • Selv vil aktivere hver rejsedag i appen
  • I de fleste tilfælde opnå en billigere billet end på rejsekort

Pendler20 er omfattet af DSB Basis-rejsetidsgaranti

Pendlerkort

Vælg Pendlerkort, når du...

  • Rejser 4 eller flere gange om ugen på samme strækning
  • Ønsker ubegrænset antal rejsedage inden for sammenhængende 30 dage
  • Gerne vil slippe for at check ind og ud
  • Ønsker billigt månedligt pendlerkort      

Pendlerkort er omfattet af DSB Pendler-rejsetidsgaranti

 

Kan Pendler20 betale sig for dig?

Prisen på Pendler20 afhænger af, hvor langt du skal rejse på samme strækning og hvor ofte.

Minimumskøbet for Pendler20 er 60 dage, og indenfor disse 60 sammenhængende dage, har du 20 rejsedage at bruge.

Har du som eksempel 8 rejsedage den ene måned, og 12 rejsedage den næste måned (eller forskellige kombinationer heraf), er der penge at spare pr. rejse ved Pendler20, kontra hvis du havde haft almindeligt pendlerkort i samme periode.

 

Få indhold på rejsen – læs Ud & Se

Gå ombord i unikke portrætter, få samfundsjournalistik til tiden, og dyk ned i dugfriske guides til kultur, mad og andre oplevelser. Find det alt sammen i Ud & Se i toget, på stationerne, på dsb.dk eller udogse.dk

+ Læs Ud & Se som iPaper-udgave

 

Hvad koster Pendler20?

Prisen for Pendler20 afhænger af din strækning. Du kan finde din specifikke pris i DSB-appen ved at finde Pendler20 under "Pendlerkort" og fremsøge din strækning. Du kan også bruge DSB Pendlertjek, til at sammenligne.

Find din pris på DSB Pendlertjek 

 

Services

Nogle af de samme services der gælder for Pendlerkort gælder også for Pendler20

Har du glemt din telefon, eller er den løbet tør for strøm, kan Glemt Kort være din redning. Det gælder kun for aktiverede rejsedage, og du skal være tilmeldt DSB Plus, som også giver dig andre fordele.

Som med andre billetprodukter, gælder Rejsetidsgarantien. For Pendler20 gælder "Basisrejsetidsgarantien". Du skal skrive til DSB for at gøre brug af Basisrejsetidsgarantien

Læs mere om Rejsetidsgaranti

 


Kalender

20 valgfrie rejsedage inden for 60 dage

Du vælger en periode på 60 sammenhængende dage. Inden for den kan du frit vælge 20 rejsedage på samme strækning. Du skal ikke vælge de 20 rejsedage på forhånd, men aktiverer rejsedagene én ad gangen i DSB app efterhånden, som du har brug for dem.

Prisen på Pendler20 afhænger af, hvor langt du skal rejse på samme strækning og hvor ofte. Du finder som nævnt, din specifikke pris ved at lave en søgning i DSBs app, eller på DSBs pendlertjek.

 

Find og køb Pendler20 i DSB app

Spørgsmål til Pendler20?
Find svar nedenfor eller kontakt kundeservice

Jeg overvejer at købe Pendler20

  • Ja, du skal ved dit køb af Pendler20 vælge, om dit kort også skal have gyldighed til metroen.

    Hvis du har fravalgt metrotillæg, men har gyldighed i en eller flere af zonerne 1-4, hvor metroen kører, så kan du købe en 1-zones tilkøbsbillet, som for den pågældende rejse kan benyttes som metrotillæg.

  • Ja du kan godt købe flere Pendler20-kort inden for din 60 dages periode. Nogle vil opleve at bruge alle 20 dage inden 60-dages perioden er gået, så kan du bare købe et nyt Pendler20-kort og det vil opstarte en ny 60-dages periode fra den dag du vælger, at det næste Pendler20-kort skal starte.

    Pendler20 kan dog kun købes til en gyldighed på 60 sammenhægende dage, men du vælger selv startdatoen for de 60 dage. Der kan derfor hellere ikke tilkøbes ekstra rejsedage på et Pendler20-kort. hvis du bruger dine 20 rejsedage op inden udløb af 60-dages perioden, så kan du købe et nyt Pendler20-kort og på den måde opstarte en ny 60-dages periode. 

  • Nej. Idet Pendler20 er udviklet og testes som alternativ til almindeligt pendlerkort.

    Dette skyldes at både Ungdomskort og Erhvervskort har særlige tilskuds- og skatteregler som ikke er forenelig med Pendler20 produktets sammensætning. 

    For rejser over Øresund har du mulighed for at bestille Skånetrafikens fleksible Pendlerkort Flex 10/30 Øresund i Skånetrafikens app. Læs mere om det fleksible pendlerkort på skanetrafiken.se

  • Ja, hvis den virksomhed du er ansat i har en virksomheds aftale med DSB samt at din virksomhed har givet dig, som medarbejder, tilladelse til at købe togbilletter på faktura.

    Du må endda bruge kortet til private skattefrie ture (i et ikke væsentligt omfang), så længe du ikke tager befordringsfradrag for samme strækning. Under væsentligt omfang forstås mere end 8 rejser pr. måned/96 rejser pr. år. Aktiverer du en rejsedag udelukkende til private formål, så betragtes denne dag også som væsentligt omfang, dvs. at befordringen for denne dag bliver skattepligtigt.

Sådan bruger du Pendler20

  • Du kan aktivere dagene efter dit behov, men de 20 rejsedage skal bruges inden for perioden på 60 dage fra den dag du har valgt din 60-dages periode skal starte.

    På en aktiveret rejsedag, kan du rejse ubegrænset i de zoner/ gyldighedsområde frem til førstkommende kl. 03.59.

  • Du aktiverer en rejsedag i appen, og skal huske det inden du påbegynder din rejse.

    På en aktiveret rejsedag, kan du rejse ubegrænset i de zoner/ gyldighedsområde frem til førstkommende kl. 03.59.

  • Ja, sagtens. Hvis du f.eks. benytter pendlerkortet til dine rejser ifm. dit arbejde på en strækning, men 2-3 gange om ugen rejser på en anden strækning i andre zoner til f.eks. fritidsaktiviteter, så kan du have behov for både et Pendlerkort og et Pendler20-kort.

    Husk, altid at aktivere rejsedagene på dit Pendler20-kort inden påstigning.

  • Hvis du er tilmeldt DSB Plus og "Glemt Kort"-servicen kan du undgå kontrolafgiften, hvis din telefon eksempelvis er løbet tør for strøm, eller du på anden måde er forhindret i at fremvise dit Pendler20. 

    Det er dog et krav, at du har aktiveret din rejsedag, da du ellers i alle tilfælde er rejst uden gyldigt rejsehjemmel.

    Du tilmeld dig dsb.dk/dsb-plus/

Service, garanti, refundering etc.

  • Hvis du vil refundere dit Pendler20-kort, så skal du gøre det via selvbetjeningen i DSB app’en. Vær opmærksom på, at der gælder særlige refunderingsregler for Pendler20:

    • Før perioden på 60 dage påbegynder: Det er muligt at refundere dit kort fuldt ud.
    • Når perioden på 60 dage er påbegyndt, men ikke afsluttet: Du vil altid miste værdien af forbrugte dage plus 5 dages værdi.
    • Efter endt gyldighedsperioden (de 60 dage): Ingen tilbagebetaling

    Ovenstående tilbagebetalingsregler gælder både selve produktprisen og eventuelle tillæg, såsom DSB 1’ eller metrotillægget.

Bagom Pendler20

  • Pendler20 er lanceret i samarbejde med de øvrige trafikselskaber i Danmark og gælder både til rejser med tog, bus, metro og letbane, ligesom på Pendlerkort.

    Pendler20 lanceres som en test, da der er stor usikkerhed om pendlernes fremtidige behov med afsæt i Corona situationen. Det betyder ikke noget for dig som kunde, at det er en test ifm. dit køb.

    Pendler20 er et pilotforsøg, som er blevet forlænget, og vil derfor fortsætte ind i 2025. Kort købt i testperioden kan selvfølgelig anvendes i hele produktets gyldighedsperiode.

  • Vores kundeundersøgelser har vist, at der er et behov for denne type fleksibilitet ift. pendlerkort. Der er stor usikkerhed om, hvordan arbejdsrytmen på arbejdsmarkedet bliver med afsæt i corona-situationen, og dermed hvilke behov vores kunder får for at rejse.

    Pendler20-løsningen som vi tester det kommende år, er baseret på, at langt de fleste kunder har tilkendegivet, at de typisk har en arbejdsuge med 2-3 rejsedage over en periode på 60 dage.

  • Sammenligningen af den månedlige pris mellem Pendlerkort og Pendler20 kan være svær, da Pendler20 (i modsætning til Pendlerkort) kun kan købes for en 60 dages periode.

    Om Pendler20 er det mest attraktive for lige netop dig, afhænger af hvor mange gange om ugen du rejser på den samme strækning. Pendler20 produktet er udviklet på baggrund af kundeanalyser som har belyst, at vores kunder har behov for større fleksibilitet, idet de har behov for at rejse 2-3 dage om ugen over en periode på 60 dage.

    Da perioderne på et Pendlerkort er 30 dage og Pendler20 er 60 dage, har vi i visse tabeller sammenlignet omkostningerne for de to produkter ved at angive omkostninger per måned. For at give et bedre sammenligningsgrundlag, har vi angivet et rejsemønster som svarer til, at man med Pendler20 anvender 10 rejsedage inden for de første 30 dage og de resterende 10 rejsedage inden udløbet af dine 60 dage.

    Da man som minimum skal købe en periode på 60 dage på Pendler20, vil prisen man skal betale forud for købet af Pendler20 være højere end hvis du sammenligner med prisen for et Pendlerkort gældende 30 dage.

    Se din specifikke pris i DSB appen, eller sammenlign prisen for kort og billetter for netop din strækning på pendlertjek.dsb.dk.