Ændringer i DSB's billetter, kort og priser

Hold dig opdateret her

På denne side kan du læse om kommende ændringer af DSB-produkter

Ændringer for Øresundskort og Øresundsbilletter

Molslinjen (tidl. ForSea) har opsagt samarbejdsaftalen om Øresundslinjens færgeforbindelse over Helsingør-Helsingborg med DSB og Skånetrafiken pr. 1. januar 2024. Det betyder, at Øresundskort og Øresundbilletter via Helsingør – Helsingborg ikke længere vil kunne bruges til rejser med færgen fra starten af februar 2024. Rejser du imellem Danmark og Sverige over Øresundsbroen sker der ingen ændringer for de eksisterende billetprodukter udstedt efter Øresundstakstsystemet.

Læs mere på dsb.dk/andringer-over-oresund

Takstændringer 2024

Til næste år sker der noget med priserne, når du skal rejse med offentlig transport. Indenfor de seneste år er er omkostningerne til kollektiv transport steget. Prisreguleringen som træder i kraft fra d. 21. januar 2024, tager derfor udgangspunkt i et omkostningsefterslæb fra 2022 og 2023.

Læs mere på dsb.dk/takst24

Opdatering af operativsystem for brug af DSB App

Af sikkerhedsmæssige årsager, vil DSB appen ikke længere understøtte følgende operativsystemer:

  • iOS 12, 13 og 14
  • Android 7

Dit operativsystem skal derfor opdateres til minimum iOS 15/Android 8 hvis du fortsat ønsker at købe kort eller billetter i DSB App. Sidste dato for køb med en telefon der bruger en af de udfasede operativsystemer, bliver 2. maj 2023. Efter denne dato kan du stadig vise kort og billetter der allerede er købt, men opgraderes operativsystemet ikke, kan du ikke købe i appen igen.

Hvis ikke du kan eller ønsker at opdatere, henviser vi til følgende muligheder, hvis du har behov for at købe kort eller billet:

  • Pendlerkort: Kan købes på Rejsekort
  • Orange og Orange Fri: Kan købes på dsb.dk
  • Standardbillet og DSB 1’: Kan købes på dsb.dk, Rejsekort, i billetautomater og på betjente salgssteder samt 7-eleven.
  • Pladsbillet: Kan købes på dsb.dk, i billetautomater og på betjente salgssteder samt 7-eleven

Takstændringer 2023

Søndag den 15. januar 2023 bliver billetpriserne for togrejser i Danmark reguleret. Efter flere år med få eller ingen justeringer i taksterne, så kommer dette års ændringer til at afspejle de stigende udgifter på blandt andet brændstof. 

Læs mere på dsb.dk/takst23

Øresundstrafikken overdraget til Skånetrafiken d. 11-12-2022

Skånetrafiken har d. 11. december 2022 overtaget ansvaret for at udføre Øresundstrafikken mellem København H/Østerport-Malmö C på begge sider af Øresund. Det kan medføre ændringer for dig som kunde.

Fra 1. juli kommer der ny cykelpladsbillet

fra den 1. juli skal købe cykelpladsbillet til din cykel, hver gang du rejser med DSB fjern- og regionaltog. Med den nye digitale cykelpladsbillet som kan købes i DSB app fra 1. juli, har du både cykelbillet, og plads til cyklen også. Du får adgang til afgange med DSB’s Lyn+, IC Lyn, IC og Regionaltog for kun 20 kr.​
Læs mere på dsb.dk/dsb-cykelpladsbillet

Aldersgrænsen for adgang til pensionistrabat stiger til 67 år d. 1. juli 2022

Fra den 1. juli 2022 stiger aldersgrænsen for at opnå pensionistrabat til 67 år, når der rejses med kollektiv transport.
Ændringen gælder for alle landets tog- og trafikselskaber og sker som en tilpasning til den gældende aldersgrænse for folkepension, der løbende bliver reguleret.
Læs mere på dsb.dk/pensionist

Tillæg til metro på pensionistkort

Fra 1. juli 2022 indføres det lovbestemte tillæg på rejser i metroen også på pensionistkort. Det betyder, at man som pensionist skal tage stilling til, om man vil købe tillæg til rejser med metro. Hvis man fortsat vil rejse ubegrænset med metro på pensionistkort, vil det koste 70 kr. i tillæg for tre måneder.
Læs mere på dinoffentligetransport.dk/pensionist