Tag toget fra København til Esbjerg
Kom til Esbjerg fra København på lidt over 2 timer og 30 minutter
Tag toget fra København til Esbjerg
Kom til Esbjerg fra København på lidt over 2 timer og 30 minutter
Det er nemt og hurtigt at komme fra København til Esbjerg, når du rejser med DSB. Vi har mere end 30 daglige afgange, du kan vælge mellem. Du kan også rejse ekstra billigt med Orange med priser fra 119 kroner. Det gør det let, hurtigt og komfortabelt at rejse fra centrum til centrum.
✔ Rejsetid ca. 2 timer og 36 minutter
✔ Orange-billetter fra 119 kroner
✔ Mere end 30 daglige afgange
✔ DSB 1’ - ekstra komfort og service
✔ En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis.
Kom fra København til Esbjerg på 2 timer og 36 minutter
Du kan komme fra København til Esbjerg på lige over 2 timer og 36 minutter med toget, hvis du skifter til lyntoget i Odense. Det er nemt og hurtigt at komme fra København H til den vestjyske hovedstad.
Vores behagelige sæder er perfekte til både afslapning og arbejde på farten. Vi har strøm til dig på hele turen i alle vores vogne, så du aldrig løber tør for strøm til din computer og smartphone. Der er gratis internet på hele turen, så du kan surfe løs, uden at det koster dig en krone.
Orange-billetter fra 119 kroner
Der er mange penge at spare, når du rejser med toget til Esbjerg. Vi har Orange-billetter fra 119 kroner på rejser mellem København og Esbjerg.
Når du rejser Orange, bliver det hurtigt en yderst billig tur til det vestjyske. Pengene du sparer på billetten, kan du eventuelt bruge på en kop kaffe eller noget andet lækkert fra 7-Eleven på København H. Du er velkommen til at tage både mad og drikke med på turen.
De billige Orange-billetter sættes til salg ca. 2 måneder før rejsetidspunktet.
Betal kun for egen billet – tag børnene gratis med
Børn i alderen 0-11 år rejser normalt gratis med toget i selskab med en voksen. Du kan nemlig tage op til to børn under 12 år med på din egen billet, når du rejser. Det gælder for alle billetter til Standard.
Børn i alderen 12-15 år rejser ikke gratis, men de får rabat på deres Børnebillet. De kan også tage ét barn gratis med på deres egen billet.
Husk at booke pladsbilletter, hvis I vil være sikker på at sidde sammen under hele turen.
København – Esbjerg når det passer dig
Du kan rejse fra København til Esbjerg, når det passer dig. Vi har mere end 30 daglige afgange på strækningen.
Esbjerg Station, ligger lige midt i Esbjerg. Herfra kan du nemt komme videre med offentlig transport til din destination. I Esbjerg kan du få forfriskninger på 7-Eleven samt sætte din bagage i bagageboksene, hvis du har behov for det.
Ekstra service og komfort med DSB 1’
Når du rejser på DSB 1’, er du garanteret flere ting. Du får bl.a dagens aviser, kaffe og te på InterCity og InterCityLyn.
Du kan få en gratis kop kaffe, te eller vand i 7-Eleven på København H, når du viser din billet. Vi serverer morgenmad i toget indtil kl. 10 på strækningen, og i løbet af dagen kan du få lidt sødt på turen. Du får også adgang til vores DSB 1’ Lounge i København.
Her er der fri internet og arbejdspladser samt forfriskninger. Mødelokalet til max 10 personer kan du også frit benytte.