Tag toget fra Esbjerg til København

Kom til København H. fra Esbjerg på under 3 timer

Tag toget fra Esbjerg til København

Det er hurtigt at komme til København fra Esbjerg, når du rejser med toget. Det tager under 3 timer, hvis du skifter til lyntoget i Odense. Vores mere end 30 daglige afgange gør det også nemt at komme til hovedstaden, når det passer dig. Du kan rejse fra helt ned til 119 kroner med DSB Orange, og børn rejser ofte gratis eller til nedsat pris.

✔   Rejsetid ca. 2 timer og 40 minutter

✔   Rejs med DSB Orange fra 119 kroner

✔   Mere end 30 daglige afgange.

   DSB 1’ giver dig endnu flere fordele og større komfort.

   En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis.

 

Esbjerg – København på under 3 timer

Det er nemt at komme fra centrum til centrum med toget. Vi rejser nemlig fra Esbjerg Station til København H, og vi gør det på under 3 timer. Der er masser af plads til både afslapning og arbejde i vognene – køb eventuelt en varm kop kaffe i 7-Eleven med på turen.

Tager du InterCity til Odense og skifter til lyntoget, er du fremme på ca. 2 timer og 40 minutter.

Du er velkommen til at bruge det gratis internet. Vi har sørget for strøm i vognene, så du også kan lade din smartphone eller computer op.

Find og køb din togbillet

 

DSB Orange-billetter fra 119 kroner

Køb en af vores Orange-billetter til strækningen Esbjerg – København. Så kan du komme til hovedstaden for fra 119 kroner. På den måde bliver det både hurtigt og billigt at komme til København.

DSB Orange-billetter sættes til salg ca. 2 måneder før rejsetidspunktet. Så hold øje, hvis du vil have fat i de eftertragtede billetter.

Køb en Orange-billet

 

Børn rejser gratis eller til nedsat pris

Når du tager børnene med fra Esbjerg til København, rejser de som regel gratis eller får billetten til en nedsat pris.

Hvis børnene er under 12 år, kan du tage op til to med på din egen Standard-billet. Børn i alderen 12-15 år skal have en Børnebillet. Børn, med en Børnebillet, kan tage et andet barn under 12 år med gratis på rejsen.

Det bliver altså hurtigt en billig tur til København med de forskellige rabatter. Det kan ofte være en god ide at bestille pladsbilletter, hvis I vil være sikker på at sidde sammen.

 

Stor fleksibilitet med mere end 30 afgange

Du får stor fleksibilitet, når du rejser med toget. Du kan nemlig vælge blandt alle vores mere end 30 afgange med en Standard-billet. Du hopper bare på den afgang, som passer bedst i dit skema den pågældende dag.

Det gør det endnu nemmere at planlægge din dag og rejse med vores mange afgange fra Esbjerg til København. Du kan altså hurtigt komme til den danske hovedstad og få storbylivet under huden, når det passer dig.

Vi er klar til at give dig en hurtig, nem og behagelig rejse hver gang – på alle afgange.

 

DSB 1’ – få mere af det hele

Skal du til møde i København, kan du faktisk booke mødelokaler i vores DSB 1’ Lounge på København H ganske gratis. Du kan frit benytte dig af mødelokalet til 10 personer i 3 timer. I loungen finder du desuden gratis forfriskninger og dagens aviser samt internet.

Snup en gratis kop kaffe, te eller kildevand i 7-Eleven. Du skal bare vise din billet. Vi serverer morgenmad indtil kl. 10 samt lidt sødt i løbet af dagen i InterCity og InterCityLyn.