Tag toget fra Aarhus til Vejle

Kom til Vejle fra Aarhus på 44 minutter

Tag toget fra Aarhus til Vejle

Når du rejser med toget til Vejle, kan du være fremme på 44 minutter. Vi har også gjort det ekstra billigt for dig at komme afsted med vores Orange-billetter. Dem kan du få for fra bare 34 kroner. Du kan købe billetterne til vores mere end 30 daglige afgange på strækningen.

✔   Rejsetid ca. 44 minutter med InterCityLyn

✔   Orange-billetter fra 34 kroner

✔   Mere end 30 daglige afgange

    Adgang til lounge og ekstra services med DSB 1’

   En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis.

 

Fra Aarhus til Vejle på 44 minutter

Stiger du ombord på lyntoget på Aarhus H, er du fremme i Vejle på 44 minutter. Rejsetiden fra Aarhus til Vejle Station med InterCity-toget tager under 55 minutter afhængig af afgangen. Du har altid internet og strøm til rådighed i vores tog.

Vi har sørget for gratis internet og opsat strømstik ved alle sæder. Det giver dig perfekte muligheder for både at arbejde og slappe af på turen.

Inden du skal med toget mod Vejle, kan du nyde en lækker snack eller varm kop kaffe fra 7-Eleven. Du må selvfølgelig også gerne tage dem begge med i toget.

Find og køb din togbillet

 

Billige Orange-billetter til bare 34 kroner

Faktisk får du endnu flere fordele på strækningen, når du rejser med toget. Vi har nemlig også lavet specielle Orange-billetter til alle afgange, så du kan komme billigt afsted. Du kan besøge familie og venner for kun 34 kroner, når du køber en Orange-billet.

Det betyder, at der er penge til andre fornøjelser i den skønne by i Sydjylland. Det er dog med at være hurtigt ude, da vi typisk sætter billetterne til salg 2 måneder før rejsedatoen. De er meget eftertragtede. Tjek derfor altid med det samme, du kender din rejseplan.

Køb en Orange-billet

 

En voksen kan tage to børn under 12 år med

Børn i alderen 0-11 år rejser normalt gratis med toget i selskab med en voksen. Du kan nemlig tage op til to børn under 12 år med på din egen billet, når du rejser. Det gælder for alle billetter til Standard.

Børn i alderen 12-15 år rejser ikke gratis, men de får rabat på deres Børnebillet. De kan også tage ét barn gratis med på deres egen billet.

Husk at booke pladsbilletter, hvis I vil være sikker på at sidde sammen under hele turen.

 

Altid mere end 30 daglige afgange mellem de to byer

Der er altid mere end 30 afgange at vælge mellem, når du rejser på denne strækning. Vi har afgange på de fleste tider af døgnet, så du kan komme afsted, når det passer dig.

Rejser du på en almindelig Standardbillet, har du frit valg mellem alle afgange den pågældende dag. Det gør det utrolig nemt at reagere, hvis der skulle ske noget uventet.

Kan du ikke nå den planlagte afgang, kan du bare tage den næste - du skal ikke en gang have ny billet. Det giver dig en uhørt fleksibilitet i din planlægning og, ikke mindst, på din rejse.

 

Adgang til lounge og ekstra services med DSB 1’

På Aarhus H har vi vores DSB 1’ Lounge. Her kan du blandt andet nyde lækre forfriskninger, arbejde ved arbejdsstationerne, slappe af og booke mødelokaler til 6 og 12 personer. Når du har sat dig godt til rette i toget, serverer vi en lækker morgenmad for dig indtil kl. 10.

Rejser du senere, har vi noget sødt til dig. Derudover har du også adgang til kaffe, te, kildevand og dagens aviser. Dette gælder ikke i Regionaltoget. Inden du skal videre til din endelige destination, kan du på Vejle Station tage en gratis kaffe, te eller kildevand med dig fra 7-Eleven – bare vis din billet.