DSB ændrer sin ledelse fra 1. marts

Et nyt direktørområde og en ny HR-direktør skal styrke ledelseskraften i DSB.

Et nyt direktørområde og en ny HR-direktør skal styrke ledelseskraften i DSB.

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
27. februar 2017 kl. 13:21

Tine Moe Svendsen bliver ny HR-direktør i DSB som et led i en omorganisering af DSB’s ledelse fra 1. marts i år. Tine Moe Svendsen er 46 år og har været i DSB siden 2015. Hun har i perioden været Forhandlingschef og Underdirektør i HR, Aftaler og Vilkår. Tine Moe Svendsen afløser Mette Rosholm, der fortsætter i ledelsen som direktør for det nyoprettede direktørområde Indkøb og Jura.

Med ændringerne i ledelsen følger en række organisatoriske ændringer internt i DSB, der skal være med til at styrke ledelseskraften og få større gevinst af de mange synergier, der er i DSB. 

”Med ændringerne har vi skabt det rette organisatoriske grundlag, for at være klar til de udfordringer og muligheder årene frem byder DSB,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør, DSB.

Direktørkredsen i DSB består fra 1. marts 2017 af følgende:
o Administrerende direktør, Flemming Jensen
o Økonomidirektør, Thomas Thellersen Børner
o Direktør for Drift, Anders Egehus
o Direktør for Strategi og Togmateriel, Jürgen Müller
o Direktør for Kommerciel, Jan Sigurdur Christensen
o Direktør for Kommunikation og Branding, Lars Kaspersen
o Direktør for Indkøb og Jura, Mette Rosholm
o Direktør for HR, Tine Moe Svendsen

DSB Kommunikation & Branding (no)