Igen i år vil Fjern- & Regionaltog følge vejrudsigterne tæt og melde aflysninger ud 48 timer i forvejen, så kunderne ved, hvad de kan regne med. Også S-tog har planer for håndteringen af vintervejret

Smukt ser det ud, når vinteren pakker Danmark ind i sne. Men det giver samtidig store problemer for trafikken.
På banen kan fygesne forhindre sporskifternes bevægelser, og overisning gør det vanskeligt for lokomotivførerne at koble vognene til og fra.
DSB og Banedanmark følger vejrudsigterne tæt og har etableret et beredskab, der træder sammen, når DMI varsler kraftig fygning og snestorm.



Et af de nyeste tiltag, som Fjern- & Regionaltog iværksatte første gang i vinteren 2009/2010, tager man nu i brug igen. Det handler om at melde aflysninger ud 48 timer i forvejen, når det kan forudses, at kraftigt snefald påvirker trafikken i væsentligt omfang.

48 timers varsel en succes
Ved at aflyse de gennemkørende tog og nøjes med at køre togene, der standser ved alle stationer, reduceres risikoen for kødannelse på strækningen, og det giver ifølge trafikinformationschef Tony Bispeskov kunderne det, de gerne vil have: En køreplan der er til at regne med, selvom sneen har lagt sig som en dyne over Danmark.

»Når trafikken er uregelmæssig, er trafikinformation vores vigtigste værktøj overhovedet, og tidlig information om nødkøreplanerne er et af de tiltag, kunderne virkelig anerkender og giver os ros for,« siger trafikinformationschef i DSB, Tony Bispeskov.

Sneen får dørene til at gå i baglås
Også DSB S-tog opererer med præventive aflysninger, men det er ligesom hos Fjern- & Regionaltog kun et tiltag, man iværksætter ved større snemængder.
»Vi sætter tidligt ind og forsøger at afhjælpe de typiske problemer, vi møder i driften, når det sner og fryser,« siger trafikchef i DSB S-tog, René Søndergaard Nøttrup, og fortsætter:

»Et af de største problemer er, at dørene ikke vil åbne og lukke, når sne fra kundernes støvler og sko sætter sig i klemme mellem dørene og dørtrinene. Det har vi sat fokus på i år, hvor vi har bedt alle medarbejderne i driften om at være opmærksomme og hjælpe til med at skrabe sneen væk fra døre og trin,« siger han.

Varmer sporskifterne op
48 timers varsler og afisning af dørene er blot to af de mange tiltag, DSB og DSB S-tog iværksætter, når iskrystallerne erstatter solstrålerne i vejrudsigten.
Der indkaldes ekstra mandskab til at køre, klargøre og vedligeholde togene. Der sættes orange sneposer på koblingerne, sprøjtes frostvæske i døråbningerne og sættes varme på sporskifterne.
Når fygesneen pakker sporskifterne ind, resulterer det i store forsinkelser, fordi der er færre spor til rådighed til at afvikle trafikken. Og det er især et problem på landets store stationer og på S-banen.

Banedanmark varmer sporskifterne op med el eller gas for at undgå, at fygesneen pakker dem ind. Fyger det rigtig meget, sender Banedanmark, DSB og DSB S-tog mandskab ud for at holde de vigtigste sporskifter fri for sne. Der er dog langtfra mandskab nok til at feje alle sporskifterne, og derfor er Banedanmark nødsaget til at prioritere.

Sneplovene rydder tre meter høje driver
DSB’s lokomotiver og togsæt er udstyret med små sneplove, også kaldet banerømmere, der er i stand til at rydde op til 75 centimeters sne.
Kraftig snefygning kan dog resultere i, at flere meter høje driver lægger sig som en dyne hen over sporene i de åbne landskaber.

I sådanne tilfælde indsætter Banedanmark otte store sneplove, der er placeret på strategiske steder rundt om i landet. Sneplovene, der rydder sne i op til tre meters højde, er monteret på tunge blokvogne og indgår i snerydningstog, som DSB leverer lokomotiver og lokomotivførere til.