DSB Familie tager de unge med i Check ind
DSB’s app er blevet opdateret med en ny funktion, DSB Familie. Med den nye funktion er det nu muligt for familiens unge medlemmer, de 12 til 17-årige at bruge Check ind i DSB’s app, når de skal rejse med tog og i den kollektive trafik, altså rejser på tværs af tog, bus, metro og letbane.
”Der har længe været et ønske fra vores kunder om at finde en løsning, så også de store børn mellem 12 og 17 år kunne stige på toget med et swipe i Check ind-løsningen i vores app,” siger kundechef i DSB, Charlotte Kjærulff.
I praksis betyder det, at forældre med deres DSB Plus profil kan oprette en DSB Familie. Derefter skal der oprettes en Plus profil til barnet, den profil bliver gennem DSB Familie knyttet til den voksnes profil. På den måde hæfter forælderen for sit unge barns rejser.
”Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores app og give vores kunder en god oplevelse, når de rejser, så den indsats fortsætter,” siger Charlotte Kjærulff.
Læs mere om DSB Familie - og hvordan børn mellem 12 og 17 år kan checke ind i DSB's app.