Tryghed

DSB har løbende fokus på at øge kundernes oplevelse af tryghed og sikkerhed, både på deres rejse i toget og på vores stationer. Derfor gennemfører vi løbende aktiviteter, som skal forbedre kundernes oplevelse af tryghed på rejsen.

Tryghed for kunderne

Gennem flere år har vi arbejdet tæt sammen med Natteravnene. Deres meget synlige tilstedeværelse og gode dialog med unge mennesker bidrager positivt til trygheden både på stationer og i tog.

I DSB er vi via kundeundersøgelser opmærksomme på kundernes behov og den løbende dialog, vi har med dem. Dialogen foregår blandt andet på møder med pendlerne, hvor der drøftes relevante emner såsom tryghed på rejsen.

Vi ønsker, at kunderne oplever, at vi tager ansvar for dem under deres rejse. Derfor har vi en række initiativer, som skal forbedre kundernes oplevelse af tryghed på rejsen.