Hareskov Station
Service
-
DSB Billetautomat
Læs mere om billetautomaterne
-
Parkering
ca. 71 pladser. Belægning: 35 %
Læs om belægningsprocenten
-
Cykelparkering
Mere om Hareskov Station
I den nordvestlige bydel i Storkøbenhavn, Hareskovby, ligger Hareskov S-togsstation. Stationen er beliggende i Furesø Kommune på Farumbanen, der strækker sig fra Farum til Høje Taastrup, hvor S-togets linje B og Bx kører. På linjekortet, hvorpå du kan se de 7 S-togslinjer illustreret med farver og bogstaver. Her på siden finder du desuden alle de informationer, der måtte være relevante for dig og din S-togsrejse. Tjek både køreplaner og ændringer i togtrafikken her i Trafikinformationen.
Fra Hareskov til København H
Hvis du, som så mange andre, pendler dagligt til og fra Hareskov, så kan du med fordel gøre brug af Københavns S-togsnet. S-togene består som sagt samlet set af 6 hovedlinjer, der alle passerer gennem indre by og Københavns Hovedbanegård dagligt. Herfra kan du rejse i forskellige retninger ud af byen. På tværs af hovedlinjerne løber Linje F, der strækker sig fra Hellerup til Ny Ellebjerg. Linje F fungerer som et naturligt bindeled, eftersom at denne bane gør det nemt for de rejsende at skifte retning allerede før centrum af København. Linjen krydser Farumbanen, hvorpå Hareskov S-togsstation ligger, i Ryparken. Herfra er det muligt at fortsætte nord på mod Hellerup eller vest på mod Bispebjerg. På DSB.dk kan du undersøge afgangstider for de forskellige linjer og dermed finde din billet og prisen på den.
Billetter og kort på DSB app
For at gøre det nemmere for dig, har vi hos DSB samlet flere vigtige funktioner i DSB app – så har du alt, hvad du skal bruge, samlet ét sted og lige ved hånden. DSB appen fungerer som fremtidens billetautomat, eftersom at du her kan købe og opbevare billetter og kort, til når du blandt andet rejser med S-toget. Er du indehaver af et DSB Pendlerkort, kan du købe og forny dit kort i appen, lige som du kan benytte et Ungdomskort i appen. Derudover får du den trafikinformation, der er relevant for dig gennem appen. Læs mere og bliv klogere på DSB app her!
S-tog: kort og godt
S-togsnettet består af 7 linjer - linje A, B, Bx, C, E, F og H. Sammen danner de det net, der forbinder Københavns indre by med resten af hovedstadsområdet. 6 S-togslinjer passerer København H og danner hver især en forbindelse til hhv. Hillerød, Klampenborg, Farum, Frederikssund, Høje Taastrup og Køge.
Køb en gyldig billet eller brug dit kort, og skift frit mellem metro, bus, regionaltog og S-tog, når du rejser. Husk at du som betalende voksen altid kan tage op til to børn under 12 år gratis med på rejsen samt når et barn rejser alene eller er mellem 12-15 år skal det have en børnebillet. Et barn som rejser på børnebillet, må tage et andet barn under 12 år gratis med på rejsen.
Tjek trafikinformationen her på siden eller på DSB app før afrejse, og få et overblik over togtrafikken. Bliv opdateret undervejs på appen.
DSB Billetautomat
LUKDer er en DSB Billetautomat på alle vores stationer.
I Billetautomaten kan du købe:
Enkeltbilletter
Voksen
Barn (0-11 år)
Barn (12 - 15 år inkl.)
Hund (købes som barn (12-15 år))
Ung (gælder ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i Nordjylland, samt strækningerne Esbjerg-Varde-Nørre Nebel og Vemb-Lemvig-Thyborøn banen)
Pensionist 67+-billet
Cykelpladsbillet
Pladsbillet
Billet og Pladsbillet kan købes 2 måneder i forvejen.
Der skal altid indgå en togstation i din rute, for at vi kan udstede en billet.
Billetterne sælges til DSB og GoCollective-stationer samt lokalbaner uden for det takstområde, som stationen ligger i.
Automaten sælger også voksen- og børnebilletter til lokale trafikselskaber ved rejser inden for det pågældende takstområde. Pensionist 67+-billetter til lokale trafikselskaber kan købes i takstområder, hvor denne billettype findes.
Sjælland, Lolland, Falster og Møn (inkl. Hovedstadsområdet)
Ud over de nævnte produkter kan du i Billetautomater som står i Hovedstadsområdet (zone 1-99) også købe Enkelt- og Returbilletter til stationer i Skåne (efter Øresundstakstsystemet). Endelig kan du også forny DOT Pensionistkort (inden for zone 1-99).
Ungdomsbillet findes ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn:
- Har du et gyldigt Ungdomskort, skal du købe en billet til et barn (12-15 år)
Sønderjylland
De Billetautomater der står i Sønderjylland sælges også enkelt- og returbilletter til Nordtyskland via Tønder. Billetten er gyldig til rejse i GoCollective, RB, SH, NOB og neg's tog.
Nordjylland
Ungdomsbillet findes ikke i Nordjylland.
Afhentning
Billetter, Pladsbilletter, som du har bestilt i DSB Netbutik eller i DSB Kundecenter, kan afhentes med bookingnummeret og betales i automaten.
Betaling
Det findes billetautomater fra forskellige togselskaber på stationerne, alt efter hvilket selskab der kører på strækningen. Derfor kan det variere, hvilke betalingsmidler der kan benyttes. Læs mere billetautomaterne og deres betalingsmidler, på dsb.dk/billetautomater.
For køb i DSBs billetautomater kan betales med alle danske mønter eller med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, MasterCard, Maestro og VISA Electron.
Automaten tager kort udstedt i udlandet af typen: VISA, Eurocard og MasterCard.
Betaling med mønter og kort kan ikke kombineres i samme køb. På udvalgte stationer kan der betales med sedler.