Hvornår skal børn checkes ind med rejsekort – og hvornår er de gratis?
I Danmark
En voksen der rejser på rejsekort og er checket ind, kan medtage op til 2 børn under 12 år kvit og frit. Disse skal ikke tjekkes ind, men blot rejse med.
Børn over 12 skal altid betale for deres rejse.
Børn under 12 år der rejser på på rejsekort og er checket ind, kan medtage 1 barn under 12 år gratis, som ikke skal tjekkes ind, men blot rejse med.
Over Øresund
Der gælder særskilte regler for togrejser over Øresund til/fra Hyllie, Triangeln, Anna Lindhs Plats og Malmø C, hvor der findes rejsekortstandere i ankomst-/afgangshallen.
En voksen på rejsekort, der er checket ind, kan medtage op til 2 børn under 7 år kvit og frit.
Børn fra 7 år til 15 år inkl. og børn under 7 år, der rejser alene, betaler ca. halvdelen af prisen for en voksen, og skal derfor checke ind.
Betalende børn kan ikke medtage "gratis" børn.
Særligt for skoler og institutioner
Rejser du med en børnehave eller 0. klasse i busser, tog og metro, enten i zonerne 1-99 (Hovedstadsområdet, 101-199 (Vestsjælland) eller 201-299 (Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn), er et Institutionskort en mulighed.
Er der tale om rejser med skoleklasser, skolefritidsordninger (SFO) eller lignende grupper, og er der tale om rejser i zonerne 1-99, 101-199 og/eller 201-299, er DOT Skoleklassekort en anden mulighed.