Hvorfor koster mit Ungdomskort noget andet, end hvad jeg havde forventet?

Der kan være flere grunde til, at dit Ungdomskort koster noget andet end forventet.

Forskellige slags Ungdomskort

Hvis du går på en ungdomsuddannelse, kan du få større rabat, end hvis du er 16-19-år, men ikke går på ungdomsuddannelse.

Årlig prisregulering

En gang om året reguleres priserne på alle billettyper til offentlig transport – og det gælder også Ungdomskort. Du kan læse mere om prisreguleringer på ungdomskort.dk.

Periodens længde

Ungdomskortperioder kan variere i længde og dermed i pris. En periode, der ligger som den sidste i en godkendelse, bliver automatisk tilpasset så den slutter, når godkendelsen udløber. Den kan derfor være længere og derfor også dyrere. Ungdomskort til ungdomsuddannelser tilpasser sig automatisk skoleårets slutning inden sommerferien og udløber den 30. juni. Derfor kan den sidste periode her også være længere end 30 dage.

Ny strækning

Hvis du har Ungdomskort til en videregående uddannelse og rejser en længere strækning, kan det have betydning for prisen, hvis strækningen ændrer sig, da din egenbetaling kan blive højere.
Du kan læse mere om reglerne for egenbetaling på ungdomskort.dk.
Strækningen kan have ændret sig, fordi du har ændret den på mitungdomskort.dk, fordi du er flyttet, eller fordi undervisningsstedet er flyttet.

Ungdomsuddannelse

LUK

Se om din uddannelse er en ungdomsuddannelse og dermed giver dig mulighed for at bestille et Ungdomskort.