Nürnberg ligger i delstaten Bayern i Tyskland og er en stor by, der er særligt kendt for sine mange årlige messer inden for forskellige områder som blandt andet legetøj og diverse mad fra forskellige lande. Det kan derfor være særdeles interessant at tage med tog til Nürnberg for en weekend eller en uges tid – både hvis du har en specifik interesse inden for et af de temaer, der præsenteres på messerne, eller du blot er nysgerrig og åben for ny inspiration.
Nürnberg er dog også meget andet end blot sine messer. Byen er et historisk knudepunkt, da det var her, at retsopgøret efter 2. verdenskrig fandt sted, og byens mange historiske museer vidner da også om, at Nürnberg – sammen med resten af Tyskland – spiller en central rolle i verdenshistorien. Herudover er Nürnberg også rig på kultur, og tager du med tog til Nürnberg, kan du blandt andet opleve et væld af flotte kirker, parker og arkitektoniske bygninger med historisk betydning for Nürnbergs udvikling til det, som byen er i dag.
Tag toget til Nürnberg
I Nürnberg er der plads til både store og små, så tag endelig både familie og venner med på tur. Børnene vil helt sikkert elske jernbanemuseet – DB Museum – og det store madmarked – Hauptmarkt. I december er der julemarked i Nürnberg, og det er derfor oplagt at tage tog fra København til Nürnberg for at komme lidt væk hjemmefra og samtidig få shoppet julegaver til dem, I holder af. Nürnberg er dog skøn på alle tider af året, så tag afsted, når I har tid, og få masser af oplevelser med hjem i bagagen.
Blandt hovedattraktionerne, som I ikke må gå glip af, når I er i Nürnberg, er også det smukke slot, Kaiserburg Nürnberg, der er byens vartegn og markerer indgangen til den gamle bydel i Nürnberg. Det er også her, I finder de gamle bindingsværkshuse og andre levn fra den tid, hvor Nürnberg var middelalderby. Meget mere idyllisk bliver det ikke, end når I træder inden for i den gamle bydel med Kaiserburg Nürnberg som det primære tilløbsstykke, der trækker turister til hele året rundt.
Rejs fra København til Nürnberg med DSB
Planlægger du en rejse til Nürnberg i Tyskland? Så overvej DSB som din rejsemakker ved at tage toget fra København til Nürnberg og retur igen, når ferien er slut. Vi bringer dig hurtigt og sikkert fra A til B, og alt du skal gøre er at pakke kufferten, huske billetten og stige på toget til Nürnberg på dit valgte afgangstidspunkt.
Med DSB har du altid adgang til billige togbilletter til Nürnberg, og du kan tage af sted, lige når det passer dig. Bestil dine billetter til Nürnberg i dag. Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord i toget!