Tag toget til München

Billige billetter med Orange Europa fra 433 kr.*

  • Flere daglige afgange fra København, Odense og Aarhus

  • Ned til ét skift på vejen

  • Rejsetid fra enten København H eller Aarhus H fra ca. 12 timer

  • Børn kan rejse med for 0 kr. Se rejsetidsbetingelser

*DSB Orange Europa-billetter er kun gyldig på den valgte afgang og kan ikke ændres eller tilbagebetales. Billetterne sættes til salg ca. 6 måneder før rejsedagen. Læs betingelserne her.

Vælg mellem mange daglige afgange til München

Uanset om du rejser fra Jylland eller Sjælland til München, kan du finde en afgang, der passer ind i dine rejseplaner. Du kan nemlig finde afgange både morgen, middag og aften, så du selv kan vælge, hvornår du vil ankomme i München. På udvalgte afgange er der blot et skift i Hamburg undervejs.

Find din afgang

Find billige Orange Europa-billetter til München

Prisen på din togbillet til München afhænger bl.a. af, hvornår du rejser, hvor stor efterspørgsel der er på det tog du vil med, og hvornår du køber din billet. Jo tidligere du bestiller, desto større er chancen for, at du kan rejse til den lave Orange Europa-pris.

Find billige togbilletter

Tag børnene gratis med på rejsen

Når du rejser med tog til München, kan du som voksen betalende tage op til fire af dine egne børn eller børnebørn med på rejsen til og gennem Tyskland, når du rejser på en normalbillet, Orange Europa eller en Supertilbudsbillet. Børnene skal være under 15 år, så skal du blot betale for deres pladsreservationer på turen.

Læs rejsebetingelserne

Ankom i centrum af München

Med toget ankommer du til München Hauptbahnhof og befinder dig således midt i byen, når du stiger af toget. München Hauptbahnhof ligger nemlig helt i centrum og du er dermed i gåafstand til de centralt beliggende hoteller og seværdigheder.

Oplev øl- og fodboldkulturen i München

Tysklands tredjestørste by er først og fremmest kendt for to ting: øl og fodbold. Den årlige Oktoberfest er verdens største ølfestival og er en kæmpemæssig folkefest, som tiltrækker millioner af gæster og hvor øllet flyder i stride strømme. Byens anden store stolthed er den lokale fodboldklub Bayern München, som er Tysklands mest vindende mandskab, og til hver hjemmekamp står mere end 70.000 entusiastiske tilskuere klar på den imponerende Allianz Arena.

Et væld af kulturtilbud og smukke vartegn

München er dog også andet og mere end øl og bold. Der er faktisk et imponerende udbud af kulturelle aktiviteter i byen, som huser mere end 50 teatre og museer, hvoriblandt flere er blandt verdens største inden for sit område. Domkirken er med sine to tvillingetårne ligeledes et imponerende vartegn, ligesom byens rådhus og rådhusplads er bland de seværdigheder, der skal opleves. 

Tjek altid din rejseplan inden afrejse

Da der er mange sporarbejder i både Danmark og Tyskland, kan der være ændringer i din rejseplan. Derfor anbefaler vi, at du tjekker rejsetider, før du tager af sted.

  • Indtast fra- og til destinationerne og afgangsdato og -tid
  • Klik 'Find rejse og pris'
  • Vælg den afgang du har købt billet til
  • Klik på 'Rejseinformation'

Find din rejseplan

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk: Print Selv billetter, der indeholder rejser med Øresundstog, Slovakiet og Ungarn kan ikke refunderes.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Der er i øjeblikket ikke muligt at tage cykel med på de internationale tog mellem København og Hamborg.


    Du kan i stedet benytte et af vores tog på strækningen Fredericia-Flensborg og tage regionaltoget videre til Hamborg. Det er kun muligt at tage cyklen med til Flensborg, hvis man har en reservering.


    Vi anbefaler, du tager kontakt til DSB Kundecenter Udland på tlf 70 13 14 18, hvis du ønsker at rejse med din cykel til udlandet.

  • Du må som udgangspunkt tage en hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen.

    For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

    Det er ikke tilladt at medbringe dyr på 1. klasse, undtagen servicehunde og førerhunde.

    I udlandet skal din hund bære mundkurv på rejsen. Undtaget herfor er servicehunde og førerhunde.

    Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

    Førerhunde og servicehunde

    Du kan tage din førerhund/servicehund gratis med i alle tog, det gælder dog ikke Stillezone på Standard/DSB 1´og Børneguide. Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, kan du købe en Pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden. Førerhunde eller servicehund skal ikke tjekkes ind, når du rejser på rejsekort.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Sverige kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet.

  • Ja, DSB tilbyder service på dansk strækning når du rejser til/fra Hamborg på 1. klasse. Der er almindeligvis også mere ro på 1. klasse.

    I Danmark til/fra Padborg får du en færdigpakket pose med 30 cl kildevand, et stykke knækbrød, en chokolade/snack samt en vådserviet.

    DSB Kaffe Ekspressen tilbyder desuden fri kaffe eller te mod fremvisning af din DSB 1’ billet.

    Hvis du har købt en billet til 1. klasse direkte hos DSB, kan du på rejsedagen hente kaffe, te og vand i DSB 7-Eleven og få adgang til DSB 1’ Lounges på København H, Odense og Aarhus H.

    Derudover har du adgang til DB 1. klasse Lounges i Tyskland (gælder ikke for DSB Orange Europa billetter og Interrail pas).

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

  • Vi anbefaler, at du altid bestiller en pladsreservation til din rejse, så du er sikker på altid at have en siddeplads.

    Derudover er der periode med krav om pladsbillet. Det gælder blandt andet i perioden fra den 1. juni til og med 1. september, når du rejser med et direkte tog til Tyskland.