S-tog standser nu på Ny Ellebjerg Station

S-tog standser nu på Ny Ellebjerg Station

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
16. november 2006 kl. 08:24
S-tog på Ringbanen kører nu til den nye station Ny Ellebjerg.

Stationen åbnes dog først officielt til januar, når også tog på Køge Bugt-banen begynder at standse på Ny Ellebjerg Station.

Hidtil har S-togene på Ringbanen, dvs. linje F og F+, standset på den midlertidige Ny Ellebjerg Station, som nu er lukket.

Når Ny Ellebjerg Station officielt åbnes lørdag den 6. januar 2007 vil også tog på Køge bugt-banen, dvs. linje A, E, A+ og Ex, standse på stationen, og Ringbanen vil dermed give forbindelse mellem alle seks S-togsfingre.

Fra den 6. januar introducerer DSB S-tog også en anden nyhed på Ringbanen, når der vil begynde at køre S-tog hvert 5. minut i dagtimerne.