Kørestolsbrugere og handicapassistance

Bestil online hvis kørestolen kan klappes sammen

Hvis kørestolen er sammenklappelig og kan medbringes som håndbagage, skal I bestille fribefordring online.

  • Sæt kryds i feltet ’kørestol som håndbagage’
  • Oplys, hvor mange kørestole, I medbringer

Bemærk, at vi ikke yder særskilt hjælp eller handicapassistance.

Ring hvis kørestolen ikke kan klappes sammen eller I vil have handicapassistance

Hvis en kørestol ikke kan medbringes som håndbagage, eller I ønsker særskilt hjælp eller handicapassistance, skal I kontakte DSB Skolerejser på telefon 24 68 35 17 (mandag til fredag fra kl. 10 til 12) eller skrive til skole@dsb.dk. Husk at opgive et kontakttelefonnummer og træffetidspunkter. 

DSB Skolerejser bestiller hjælpen hos DSB handicapassistance. Der findes ikke assistance på alle stationer, og kørestolen må max veje 300 kg og måle 140 cm x 70 cm.

Begrænset plads til kørestole

Det er muligt at medbringe kørestole i begrænset omfang. Vær opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at kørestolsbrugeren placeres sammen med resten af gruppen, ligesom rejsen kan indeholde togskift. De fleste tog har maksimalt plads til 2 elektriske kørestole.