Kompensationsstørrelse

Når vi skal vurdere, hvor meget kompensation du er berettiget til, tager vi udgangspunkt i kundepunktligheden. Kundepunktlighed indregner både togets punktlighed og antallet af kunder på de enkelte tog, også dem, der ville have benyttet aflyste tog, på den målestrækning du er tilmeldt. Et tog er punktligt, når det ankommer inden for 2:59 minutter efter planlagt ankomst.

Når du tilmelder dig ordningen, skal du vælge den målestrækning, der passer bedst til din daglige rejse.
For hver 1 % lavere kundepunktlighed end den fastsatte grænse, kompenserer DSB med 1 % af prisen på dit togkort.

Bemærk, at kortets pris, hvis det er gyldigt i 30-60 dage, beregnes ud fra det gyldige antal dage. Er det gyldigt i 60 dage eller derover, beregnes den i perioder af 30 dage. Dit kort beregnes for kompensation den 15. i måneden efter den måned kortet er udløbet (dette gælder også for kort med gyldighed på et år). Udløber kortet fx den 5. juni, så bliver det beregnet den 15. juli. Eventuel kompensation indsættes på din NemKonto – før pengene er på din konto kan gå op til 10 bankdage efter beregningsdatoen.​

Læs mere om kompensationsstørrelse