Rejs billigt. Rejs Orange.

Orange-billetter er billige billetter til korte og lange rejser

Rejs billigt med Orange

✔   Jo før du køber, jo flere afgange til den gode pris.

✔   Sættes til salg ca. to måneder før rejsedagen.

✔   Gælder til en specifik afgang.

   S-tog kan indgå som første eller sidste del af rejsen.

   Kan ikke ændres, afbestilles eller tilbagebetales.

   En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis. Børn 12-15 år får 50% rabat.

 

Her kan du købe din Orange billet

Du kan købe din Orange-billet på dsb.dk eller i DSB App

Du har også mulighed for at købe Orange-billetter i betjent salg i Odense, Aarhus eller på Københavns Hovedbanegård mod et gebyr på 40 kr.

Husk en pladsbillet, hvis du vil være sikker på at have en siddeplads i toget, eller at du kan sidde sammen med dem, du rejser med.

Køb pladsbillet

 

Orange på regionale strækninger

Uanset om du skal kort eller langt, kan du komme billigt frem og tilbage med en Orange-billet.

Fx kan du få billetter til togturen mellem Aarhus og Randers eller i den anden retning mellem Aarhus og Horsens helt ned til 23 kr.* Jo før du køber, jo flere afgange til den gode pris.

+ Mere om Orange på korte strækninger

 

S-tog som første eller sidste del af rejsen

Når du søger din Orange-billet, kan din rejse godt starte eller slutte fra en S-togsstation.

Starter din rejse med S-tog, kan du tage et S-tog op til 30 minutter tidligere end den afgangstid, der fremgår af din Orange-billet.

Slutter din rejse med S-tog, kan du tage et S-tog op til 30 minutter senere end den afgangstid, der er er fremgår af din Orange-billet.

 

Ekstra rabat til børn, unge, studerende og pensionister

Orange Fri-billetten sælges til nedsat pris til børn under 16 år, unge mellem 16-25 år, studerende på en SU-berettiget uddannelse og rejsende fra 67 år. Husk legitimation til rejsen.

Rejser du med en hund, som ikke er i en taske, skal den rejse på en børnebillet.

Er Orange Fri mere dig?

 

DSB Orange Fri giver dig flere fordele end DSB Orange-billetten.

 

Du får stadig en billet til en lavere pris end DSB Standard og Rejsekort - også tæt på afgang - men modsat Orange-billetten kan du få pengene tilbage op til 30 min. før afgang.

 

+ Mere om Orange Fri

DSB Orange er vores billigste billet

Generelt kan Orange-billetter bestilles fra 2 måneder før rejsedagen. At Orange-billetten er vores billigste betyder, at den har andre vilkår end vores andre billettyper:

 Billetten gælder kun på den valgte afgang, og kan ikke ændres eller tilbagebetales. Pladsbilletter købt sammen med DSB Orange-billetter kan heller ikke ændres eller tilbagebetales. Læs om, hvad du skal gøre, hvis toget bliver forsinket/aflyst.

Billetten gælder mellem DSB, GoCollective, NJ-stationer, samt Skånetrafikens tog i Danmark, men ikke til bus, metro, letbane, lokal- og privatbane.

 Der er et begrænset antal Orange-billetter, og priserne kan variere over tid. Det er ikke alle tog og strækninger, der kan købes Orange-billetter til.

 Det er ikke muligt at tilkøbe DSB 1' på Orange.

 

Først besked om udsalg på DSB Orange

Vi holder udsalg på Orange-billetter flere gange om året. Med en gratis DSB Plus profil sender vi en mail til dig, når udsalg starter, så du har mulighed for at være med fra start, hvor udvalget af billetter er størst.

+ Tilmeld dig DSB Plus

Her finder du flest billige Orange-billetter

Der er flest Orange-billetter på afgange, hvor der god plads i toget, f.eks. uden for myldretid. 
Billetterne sættes til salg ca. to måneder før rejsedagen. Jo før du bestiller, jo flere afgange har du at vælge i mellem.

Her finder du flest billige Orange-billetter

Søg Orange-billet her

Spørgsmål & svar